Få det bedre med

Elektromagnetisk behandling

Elektromagnetisk behandling

Elektromagnetisk behandling skaber de optimale betingelser for kroppens naturlige heling ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløbet med en unik kombination af magnetiske og elektriske felter. Elektromagnetisme har i mange år været anvendt til at fremme helingen af knoglebrud og skadet væv og er i dag alment accepteret til behandling af smerte.

De asymmetriske elektromagnetiske felter trænger ind i cellerne og optimerer den elektriske spænding på cellevæggen, der styrer optagelsen af næring og ilt og udskillelsen af affaldsstoffer. God cellefunktion er forudsætningen for al heling og restitution.

Elektromagnetisme får bl.a. kroppens celler til at frigive et virksomt enzym, som får de små blodårer til at udvide sig. Herved forbedres iltforsyningen til cellerne, og de kan lettere komme af med affaldsprodukter. Nedsat kredsløb øger risikoen for hjertekarsygdomme og mærkes ofte som smerte i arme og ben, nedsat bevægelighed, kramper, højt blodtryk og langsom heling af sår.

Behandlingen er smertefri og giver for de fleste en umiddelbar følelse af afslapning og velvære.

En elektromagnetisk behandling varer ca. 25 minutter og foregår fuldt påklædt. Imens hviler du i en lænestol, eller ligger på en briks, med elektromagnetiske linser på arme eller ben (alt efter dine symptomer). Nogle føler en svag kriblen i tæerne eller en behagelig varme i kroppen. Enkelte reagerer med symptomer på udrensning fx. let svimmelhed, svag hovedpine eller let trykken i muskler.

Dette er kun kortvarigt og kan modvirkes ved langsom opstart og indtag af rigelig væske. Mange oplever øget vandladning, bedre mavefunktion, naturlig træthed om aftenen og bedre søvn. Oplys mig om dine oplevelser undervejs i forløbet, for at jeg kan tilpasse din behandling.